BODY

“Kroppen husker og den sladrer”.
Alt hvad du har oplevet i din opvækst, og gennem dit liv efterlader aftryk i både muskler, bindevæv, kroppens kemi og i sindet. Det hele munder ud i en personlighedsstruktur og en måde at være dig i verden på. Læs mere…

MOVING

Hvis du er god til at holde balancen i kroppen, altså kunne lave gængse balanceøvelser, forplanter denne stabilitet og ro sig til kroppens kemi, som styrker overblik, RO og balance oppe i hovedet.
Start nedefra og op – brug din krop.
læs mere…

MIND

“Ofte oplever du det du frygter – fremfor det der faktisk sker”. Man arbejder i kropspsykologi ud fra en viden om, at når du bevæger dig, kan tanker ikke sidde fast. Kroppen og bevægelse kan altså bevæge sindets fastlåste tanker, begrænsninger og forestillinger. læs mere…

Louise Hallundbæk

Kropspsykologisk Terapeut & Sundhedskatalysator

Terapi, bevægelse & sundhed hos mig er et underfundigt univers, hvor vi inddrager krop, bevægelse og sind som et holistisk hele. For at kroppen kan holde sig sund, skal den bevæges og næres. For at sindet kan holde sig sundt og i balance, skal kroppen kunne balancere sin kemi (hormoner og transmitterstoffer). Især forbruget af stresshormoner. For at det går op, skal vi kunne rumme det vi bærer på, og ikke undvige det. Altså lære at møde det vi husker med kroppen, i sindet -og det vi oplever i nuet.
Jeg inviterer dig ind i et sundhedsunivers af velvære, nærvær, sansninger, forunderlige feedbacksystemer, indsigter og aha oplevelser. Du vil opleve at her kræses for alle dine sanser. Ved at stimulere sanserne hacker vi de af dine lykke- og glædes transmitterstoffer, som er nemmest at alliere sig med, når man gerne vil reducere kroppens forbrug af stresshormoner. Det vil du mærke som ro og bedre balance. Krop, bevægelse og sind – tre vigtige dele af et samlet hele. Som en lille malkepige skammel. Hvert “ben” er lige vigtigt for at du kan sidde trygt og godt på skamlen -og nemt holde balancen.
Tre dimensioner der ikke kan skilles ad, når du gerne vil være og føle dig sund og i balance både kropsligt og mentalt.

LouiseHallundbaek.dk – Body Moving Mind er summen af relevante sundhedsfaglige uddannelser. Mange års praksis erfaring og en stædig holdning om, at vi alle skal have muligheden for at nå vores sundhedsdrømme og leve i et sundt og robust sind & legeme.
Jeg har uddannet mig målrettet ud fra et livssyn om, at sundhed er en ressource til livsglæde, balance og bedre selvbillede. Som alle mennesker har en ret til at opleve. Du får alt det bedste fra min faglige palette og mine 15 års erfaring; som jeg har samlet, mærket, lært, stykket sammen og som munder ud i de livsforandrende forløb og ydelser jeg tilbyder.



Faglig Profil

  • Indehaver af LouiseHallundbaek.dk – Sundhedskatalysator & Body Moving Mind, Hallundbæk Fitness & TraYn Online Sundhed
  • Krops- og udviklingspsykologisk psykoterapeut v/Bodynamic Instituttet
  • Kost- og ernærings specialist med speciale i inflammatoriske sygdomme og blodtype diætetik
  • Biosignature Practitioner & hormonel sundhed
  • EHFA certificeret personlig træner
  • Certificeret Coach v/Co-Active Coaching
  • Øreakupunktur
  • Sygeplejerske
  • Foredragsholder & workshop facilitator
  • Yoga -og pilates underviser
  • Underviser div. fitness grene

Det er mit håb og min passion at skabe et øget fokus på,

hvor vigtigt det er, at vi ser sundhed som et holistisk hele. Vi kan ikke spise og træne kroppen sund alene. Sindet skal også være i balance for, at vi frigiver nok af de vigtige glædes- og lykke transmitterstoffer. En alt for stresshormon påvirket krop vil “ingenting”. Den vil kun OVERLEVE – ikke LEVE og opleve. Et stresshormon påvirket sind skubber til intellektets evne til at forholde sig nøgternt til fakta, omkring det du oplever. Det bliver frygtstyret. Det betyder at du ofte vil opleve “det du frygter – fremfor det der faktisk sker”. Du kan altså komme til at gå og mistolke det, der sker omkring dig – og misforstå mennesker omkring dig. Det koster alt for meget unødig energi og alt for mange stresshormoner.
Du mister balancen og overblikket og brænder i værste fald ud.

Når du kommer til terapi, bevægelse eller anden session hos mig står jeg klar til, og håber, at kunne smitte dig med bare lidt af min begejstring, for kroppens og sindets fantastiske formåen.


Vision

Min vision og mit værdigrundlag er at vejlede, motivere og inspirere DIG til at nå dine sundhedsmål eller idealer. Det er forskelligt, hvad vi hver især betragter som sundhed.
Min intention og det jeg altid har på hjerte, er at vi overordnet set skal være i stand til, at kunne holde balancen i livet. At vi kan mestre vores energiressourcer, og at vi ved hvordan vi genererer energi. At vi ligeledes ved hvordan vi passer på den energi. En af de helt store energi-slugere kroppen og sindet kan være underlagt er vore forsvarsmekanismer. De strategier vi har lært os hen ad vejen, for at undgå at føle os mindreværdige, skamfulde, forkerte osv.
Forsvarsmekanismer er fantastisk svære at få øje på – hos sig selv. Derfor er de også svære selv at gøre op med.
Når vi bærer rundt på meget, som vi har indkapslet og udviklet forsvarsmekanismer mod at mærke ind i, bruger kroppen ufattelig meget energi på, at holde det indkapslet. Ligeså bruger den uhensigtsmæssig mange stresshormoner på at holde det ude af sindet. Stresshormoner i for store mængder påvirker din sundhed både kropsligt og mentalt i negativ retning.


Metode & Rygrad

Jeg arbejder altid ud fra en individuel betragtning, og du vil opdage, at jeg udover mine faglige fundamenter også arbejder intuitivt.

Jeg arbejder terapeutisk med dit mindset og din krop. Det betyder fx at jeg ikke bare udleverer diktatoriske direktiver, som du skal kunne følge. Jeg sætter rammerne i forhold til dit udgangspunkt. Derfra arbejder vi os hen imod, at de valg som vil være gode og sunde for lige netop DIG, bliver naturligt integreret i dit mindset og din hverdag.
Får du “bare” mine ordrer stukket ud, kommer det nemt til at halte, når den første motivationsbølge løjer af. Det kan give nyt foder og gødning til et indre narrativ om at “du har rygrad som en regnorm”…

Der er ingen der har rygrad som en regnorm – ingen!

Man kan have haft en tung livsrygsæk, indre narrativer som piller en ned, og planer og mål som har været for krævende og umulige at føre ud i livet. Den historie omskriver vi hos mig…

Jeg arbejder ud fra disse værdier

  • Kroppen vil os kun det bedste, alt den gør, gør den for at passe på os.
  • Kroppen er det redskab vi har fået til at være og bo i hele livet. Den skal passes, plejes, smøres og efterses præcis ligesom en cykel.  Den kan godt få nye reservedele, men de vil aldrig føles helt rigtige, ligesom de oprindelige vi startede ud med.
  • Sundhed er individuelt; det som er sundt for dig er ikke nødvendigvis det som er sundt for mig. Det der er vigtigt er at du finder ud af hvad sundhed betyder for dig –og får skabt mulighederne for at være sund ud fra den betragtning.
  • “Det værste, jeg tror du tænker om mig, er ofte de værste tanker jeg tænker om mig selv” JUDAS-hjernen i aktion.

Jeg kalder dette under en fællesnævner for: Body Moving Mind