Jeg har trænet ved Louise i et længere forløb.
Louises evne til at afkode min krop, mindset og indholdet i rygsækken som tynger, har fra dag ét
været personligt og unikt tilpasset for mig.
Louise og hendes tilgang til træninger, samtaler, terapi og anti-stress er helt nyt land for mig.
Jeg føler overskud og ny energi efter hver eneste time hos hende.
Louises kemi og humor er rigtig god for mig og min ofte travle hverdag, hvor Louise sætter min
hjerne på udfordringer med øvelser, så jeg kodes tilbage til at kunne tænke klart og tage nye
vigtige beslutninger.
Jeg vil fortsætte mit forløb ved og sammen med Louise, da jeg kan mærke at det gør mig ”yngre”.
Jeg vil altid være Louises ambassadør, da hun er mester i at gøre det hele og alt det jeg ikke får
gjort, til en Leg.
/Søren – Vejle
Vi kontaktede Louise mhp at få hjælp til vores 14 årige søn, som gennem flere år har døjet med perioder med stress, angst og kropslig uro. Vi startede op midt i en rigtig svær periode, hvor alle symptomer var markante.
Louise mødte vores søn, på en utroligt anerkendende og omsorgsfuld måde, hvilket gjorde, at han, trods nervøsitet, turde åbne sig. Louise har hjulpet til, at han har turdet sætte ord på svære følelser.
Hun er lydhør og observerende og er hurtig til at spore sig ind på hvad der udfordrer, hvad det kan skyldes og hvordan det evt kan arbejdes med.
Det var fantastisk at opleve, hvordan vores søn, allerede efter første besøg med både NADAog fysiske øvelser, oplevede en helt anden ro, end han længe havde gjort. Vi er blevet udstyret med flere øvelser, der kan hjælpe til at genfinde roen, når den almindelige vejrtrækningsøvelse ikke kan kontrolleres.
Der er blevet sat stort fokus på, sammenhængen mellem psyke og fysik, og det har været en øjenåbner for os, hvordan man ved hjælp af fysiske øvelser kan påvirke psyken.
Vi har, som forældre, følt os fuldstændig trygge ved at lade Louise behandle vores søn.
/Christina – Vejle
Jeg begyndte hos Louise for år tilbage for at få hjælp til at komme i gang med en omlægning af spise- og træningsvaner. Nu er mit fokus ændret, da jeg er blevet mere nysgerrig på sammenhængen mellem det fysiske og det psykiske.
Uanset fokus er jeg altid blevet mødt, set og lyttet til. Louise kan med sin lydhørhed og empati, sin holistiske tilgang og meget store faglighed facilitere til nysgerrighed og udvikling.
Jeg er – takket være Louise – i fuld gang med at blive klogere på mig selv og min krop, og jeg kan på det varmeste anbefale Louise.
/Helle – Brejning
Jeg er ude at gå en tur og tænker på, og mærker al den energi jeg har.
Jeg tænker ikke på 1000 ting. Tager mig selv i at tænke på absolut ingenting. Har aldrig troet at man kan tænke på ingenting. Når Rasmus har svaret mig ”ingenting”, når jeg har spurgt ham, har jeg ikke troet på det. Det er en kæmpe RO. NØJ hvor jeg nyder det. Bare at være. Kæmpe drøm der er gået i opfyldelse. Mere af det.
Af hjertet TAK.
/Fie – Vejle
TAK for en rigtig god snak forleden. Jeg valgte at holde fast i vreden som handlekraft. Den skal ikke pakkes væk – og det føles faktisk dejligt.
Tak fordi du gav mig styrken og modet.
/Rikke -Vejle
Når jeg besøger Louise i hendes smukke omgivelser. Træder man ind i et rum med en dejlig duft og god energi. Man kan mærke hendes energi til mig -og kun mig.
Min fornuft ved godt at der har været andre før mig, men jeg fornemmer hende tydeligt og hun tager imod mig med ære.
Hendes arbejde bliver taget meget seriøst, og man føler straks at hun ved hvad hun gør.
TAK for at hjælpe mig på vej til en bedre indre ro, så jeg kan være en bedre hustru, mor og chef i en travl hverdag.
/Katrine – Vejle
Min datter på 13 år og jeg er blevet taget så kærligt imod af Louise, som har hjulpet med at rette op på min datters søvnproblemer.
Min datter har mange tanker og følelser som er svære at sætte ord på. Hun har svært ved at falde i søvn og finde ro i kroppen om aftenen.
Louise har blandt andet givet hende nåle (NADA) og det giver min datter ro i kroppen, og påvirker hele hendes system, så indsovningen bliver nemmere.
Louise er et varmt og fantastisk menneske som taler ind i min datter, på hendes niveau. Hvilket gør min datter tryg, og giver hende en forståelse af, hvad nålene hjælper med.
De varmeste anbefalinger herfra til et fantastisk menneske.
/Rikke – Vejle
Når du kommer til terapi i Skovhuset hos Louise, kommer du ikke ”bare” til en helt almindelig terapi; men kropspsykologisk terapi.
Du bliver mødt med hjertevarme i skønne omgivelser, hvor der er ro til det arbejde der skal laves.
Du bliver hørt, set og hjulpet på vej til RO, grounding og balance.
Louise og hendes tilgang til terapi er for mig helt unik. Kroppen bliver inddraget i arbejdet med de
problemstillinger og traumer der arbejdes med. På den måde har jeg fået forløst nogle traumer helt tilbage fra barndommen. Det har været meget effektivt at kombinere terapi med kropsøvelser -og små hjemmeøvelser.
Jeg har fået mere ro på mig selv, forståelse for hvorfor jeg reagerer som jeg gør. Vi har blandt andet arbejdet med rumning, chok-energi, selvværd og at sætte grænser.
Jeg har fået ro, kan trække vejret igen og er blevet mere opmærksom på, hvilke ressourcer jeg skal trække på, når jeg rammes steder som står lidt åbne og er sårbare.
Hvis du vil have hoved og krop til at arbejde sammen og finde vejen ud af hårdknuder, så tøv ikke med at række ud til Louise. Du vil blive mødt med åbne arme og yderst kompetent og ressourcestærk hjælp.
Louise får mine allerbedste anbefalinger.
/Karina – Vejle
Det var en ny verden for mig at koble sind, tanker og følelser med bevægelse. På den måde som Louise gør det. I starten krævede det utrolig meget støtte og guidning. Louise har stille og roligt lag på og lagt på. Øget mit niveau. Hjulpet mig til -og med at genskabe balancen.
Jeg har oplevet at træning bliver til terapi, og at terapi bliver til træning. Traditionel terapi kan en ting. Jeg har opdaget og mærket at jeg har brug for at få kroppen med – via bevægelse opløses knuder i hoved og tanker. Følelser understøttes/støttes og mærkes tydeligere, når kroppen får lov til at hjælpe via sansninger og bevægelse.
Louises ”indre katalog” af øvelser er enormt. Hun leverer og guider på et meget højt niveau. Louise går sikkert frem og afkoder mig med respekt, ro og forsigtighed. Hun sår terapeutiske ”frø”, som flere dage efter endt træning & terapi spirer i mig. Aldrig belærende – altid inspirerende.
Louise støtter og faciliterer udvikling i forløbet ved at bygge på og bygge på. Hun stiller krav. Der bliver altid
givet plads både til tårer og refleksion og Louise samler altid op inden afslutning af terapien.
I hendes nærvær føler jeg mig tryg. Hun evner at skabe et rum som balancerer på fineste vis mellem ord og
handling, tanker og bevægelse. Nogle dage og perioder skal jeg bremses og mindes om at bruge mine nye redskaber. Andre skal jeg skubbes og støttes til at finde mod og handling. Louise har guidet mig, støttet mig, nudget mig og presset
mig. Hun er insisterende; altså på den gode måde…
Hun har hjulpet mig med at finde mine egne indre ”super kræfter” (igen).
Nu sammensat på en langt mere bæredygtig og fantastisk måde. Hun har støttet mig i at åbne op til mit
indre, mit hjerte og mine rødder. Jeg har fundet modet og troen på at: The best is still to come…
Louise har gjort en forskel. Støttet mig i opgør med gamle vaner og overbevisninger. Vi har sammen kigget på gamle mønstre, som engang fungerede, men som i dag dræner og suger energi. Sammen har vi fundet og øvet nye strategier via bevægelse og samtale. Da jeg startede hos Louise var jeg brændt ud, løbet tør for energi, overblik og balancen i mit liv var
forsvundet.
Efter forløbet hos Louise står jeg stærkere, mere autentisk, tro mod mig selv, min krop -og mit sind. Jeg tør
lytte indad. For nu har jeg redskaberne og øvelserne til at håndtere og tackle det jeg mærker. Lyt altid til det som kommer – kroppen sladrer. Og den har altid ret, som jeg har hørt mange gange under mit forløb.
Efter forløbet har jeg også fået (nyt) øje for hvad der kræver min energi og dræner den, og hvilke aktiviteter
som giver mig energi og bygger op. Jeg energiforvalter på en langt sundere og mere langtidsholdbar måde nu.
Jeg kan kun -og varmt anbefale Louise og alt hvad hun, og det indebærer fra hendes faglige og erfaringsmæssige palette.
/Lotte – Vejle
terapi, hjælp, kunderne siger, vægttab, angst, smerter