Når kroppen gør ondt
Der kan være mange forskellige årsager til, når kroppen gør knuder og giver smerter. Hvis du ikke bevæger dig og bruger din krop tilstrækkeligt, vil den få muskulære ubalancer. Muskler som hjernen skruer ned for. Dette kan opleves som afmatning i de områder, hvori de dovne muskler indgår. At du nemt bliver træt i området, at du får uhensigtsmæssige spændinger og gener heraf. Efterhånden vil det, der starter som gener og ubehag blive til smerter.
Skuldre, ryg og mavemuskler som ikke arbejder som de skal, kan give svære spændinger i nakken. Som kan føre til spændings hovedpine – og i nogle tilfælde svære migræner. Blot som et eksempel.
Dårlige knæ kan stamme fra en muskel under dine fødder, eller fra underspændte ballemuskler. Der er altså rigtig mange forskellige årsagsmuligheder til smerter fra bevægeapparatet.
En lænd der brokker sig, kan skyldes alt for meget stresshormon. Lænden er et masterområde for stressbelastning. De psykologiske temaer til nogle af musklerne i lænderyggen handler da også om, hvor god du er til at huske, at have dig selv med i “ligningen”. Når du indgår i sociale sammenhænge og relationer.
smertebehandling, rygsmerter, knæsmerter
Fysisk, psykisk & hormonelt
Alle muskler bærer udover en fysisk funktion for din bevægelse og holding, altså også en psykologisk funktion. Det betyder at vi ved fysisk træning, godt kan reducere mærkbart på smerteproblematikker. Men i de fleste tilfælde er man nødt til også at kigge ind i, hvad det er ved dine mønstre og måder at være dig i verden på, der får musklen til at gøre knuder. Smerte reducering og behandling må derfor altid ses som et holistisk hele mellem krop, psyke og sind.
Når kroppen har smerter bruger den rigtig meget af langtids stresshormonet kortisol, for at du kan klare dig gennem dagene. I lang tid kan den sågar ved hjælp af stresshormoner og transmitterstoffer holde smerterne skjulte for dig. En skade, ubalance eller sygdom kan derved nå at skride langt frem, før det kommer til din bevidsthed. Eller bliver så slemt at du handler på det.
Kortisol & igangsættelse af nye vaner og tiltag
Når du er under indflydelse af meget af stresshormonet kortisol (og det kan du være selvom dit hoved ikke oplever sig som stresset) er det næsten umuligt at ændre vaner. Hele systemet bliver sat på overlevelse, hvoraf en af disse mekanismer er at spare energi. Det gør hjernen ved at skrue ned for blusset indvendig fx ved at gøre muskelgrupper dovne. Den sænker din forbrænding som vil føles som nul energi. Den elsker de vaner den kender, også dem som ikke gør dig godt. Fordi dem skal hjernen ikke bruge energi på. Vil du gerne sætte nye vaner i værks, fx at begynde at bevæge dig for at afhjælpe smerter, så kommer du til at bokse med reptil hjernen. Den kamp er hård og svær at vinde.
Det er derfor vigtigt at du lytter til din krop og reagerer hurtigst muligt, når den gør knuder. Det er dens måde at bede dig om hjælp på.
Kan det så lykkes?
Ja.
Er det korte svar. Jeg er ellers ikke begrænsningens mester, som du måske har opdaget 🙂
Når du henvender dig hos mig, med henblik på at afklare og forstå, hvad kroppen beder om hjælp til, tilgår jeg din situation både med fysisk træning, afspænding og stræk af de områder som gør ondt. Vi kigger også på de psykologiske aspekter, der er forbundet med de muskelområder, hvorfra du har smerter. Jeg vejleder dig også i, hvordan du får reduceret mængden af stresshormoner.
Dit udbytte…
En mærkbart smertelettet og glad krop. Mere energi, overblik og velvære. Bedre søvn. Sundere og flottere kropsholdning. Helt uden at du skal gå og kæmpe med at rette ryggen, trække maven ind, og skuldrene ned og væk fra ørerne.
Jeg arbejder med 60 eller 90 minutters sessioner afhængig af hvilke typer af smerter vi arbejder med.