Sundhed har hidtil været anset som et privatanliggende og noget der vedrører det offentlige sundhedsvæsen.
I de senere år har der været mere fokus på sundhed på arbejdspladsen med en voksende bevidsthed om Employer Branding,
og det overskud det skaber, når der er trivsel på arbejdspladsen.
Undersøgelser viser at størstedelen af danskerne gerne vil sundhed,
og synes at det er i orden, at arbejdspladsen har en holdning til sundhed og livsstil.
Sundhedspolitik
En synlig sundhedspolitik på arbejdspladsen:
- Øger produktiviteten
- Skaber overskud på flere plan
- Styrker virksomhedens CSR (Corporate Social Responsibility) og Employer Branding
- Er positivt for virksomhedens renomme som attraktiv arbejdsplads – der tiltrækkes bevidste, kompetente og dynamiske medarbejdere
- Kan fungere som katalysator for trivsel, sammenhold, udvikling og effektivitet = øget produktivitet
- Skaber loyalitet. Der er en stor loyalitets gevinst ved at vise medarbejderen, at vedkommende er værd at investere ekstra i
- Skaber arbejdsglæde som har en central plads i hele livssituationen.
Sundhedskatalysator i virksomheden
Med mig som sundhedskatalysator i virksomheden får I:
- Ekspertise og erfaring med at inspirere og vejlede mennesker til en sund livsstil, når dette er vigtigt for vores evne til at overkomme vore forpligtelser.
- Erfaring med at arbejde strategisk med medarbejderens sundhed. Jeg har erfaring med at nå de resultater, som jeg indgår samarbejde om
- Erfaring med at integrere virksomhedens sundhedsmæssige tiltag som teambuilding projekter og/eller interne konkurrencer, og dermed middel til kollegial trivsel og bedre sammenhold
- Jeg sætter fokus på sundhedsfremme før ”skaden sker”. Det er klart en fordel for effektiviteten og produktiviteten i virksomheden, at der handles sundhedsfremmende fremfor helbredende, når medarbejderen først er blevet syg. Undersøgelser peger på, at selv let stress reducerer medarbejderens produktivitet.
Få kostfaktorer kan bidrage til bedre overblik HELE dagen, og dermed bedre produktiv arbejdsindsats.
Summen af mange år erfaring
Her får du summen af flere års erfaring med at sammensætte virksomhedsforløb, der bidrager positivt til medarbejdertilfredshed, som vil smitte af på virksomhedens resultater.
Jeg arbejder ud fra en holistisk og realistisk tilgang til sundhed, og definerer sundhed som en ressource til at være ”ovenpå i livet”.
Ikke en slankekur
Jeg arbejder ikke ud fra slankeidealer, kostreligioner eller bestemte træningsretninger, men fra et positivt perspektiv med nysgerrighed på det enkelte menneskes ønsker, drømme, selvsyn og muligheder. Mit hovedbudskab er, “En sund livsstil er ikke lig med fravær af favoritmaden. Det er ikke en begrænsning, men en mulighed for at være ovenpå”.
Mit primære fokus i virksomhedsarbejdet er, at medarbejderen under forløbet når at opleve, hvor få knapper man behøver at skrue på for at opleve sundhedsmæssige gevinster både kropsligt og mentalt.
Hvad fylder du på din “motor”
Et bredt udsnit af befolkningen fylder dårligt brændstof på deres motor uden at vide det, og får som følge deraf dårligere søvn, mindre energi og overskud og bliver i værste fald stressede.
Jeg formidler på en inspirerende og nemt omsættelig måde, hvordan virksomhedens medarbejdere kan gå fra at bruge ”oktan 92” på motoren til oktan ”98”. ”92” ødelægger den ikke ligefrem – men den spinder bedre, og er bare meget sjovere at køre i på ”98”.
Din gevinst som virksomhed bliver større arbejdsglæde, øget produktivitet, mere loyale medarbejdere, og virksomheden fremstår mere attraktiv som arbejdsplads.
Kontakt mig her for et uforpligtende møde om hvad jeg kan gøre for lige præcis din virksomhed.
Sundhedsforløb
Med et sundhedsforløb vil medarbejderen få en samlet pakke og være i et intensivt forløb, hvor jeg følger medarbejderen fra start til slut.
Et eksempel på et 12 ugers sundhedsforløb:
- Kostforedrag/teaser
- Træningsvejledning: Træningsformer ud fra et samtidskulturelt perspektiv hvor fællesnævneren er ”vi har ikke tid”
- Kropsmåling (vægt, centimeter, fedt procent og hormon balance)
- Individuel kostvejledning inkl. kostplan samt målsætning for kost og motion
- Coaching og motivations samtaler
- Individuelle opfølgninger
Jeg bruger viden om den hormonelle status til at forstå, hvad kroppen sladrer om, når det handler om kostvaner. Kostvejledningen tager bl.a. afsæt heri.
Virksomheden vil få en afsluttende rapport om den sundhedsmæssige status, og LouiseHallundbaek.dk’s sundhedsmæssige anbefalinger for bevarelse og tiltag i fremtiden.
Fakta om sundhed på jobbet
Statens Institut for Folkesundhed har udgivet en række fakta om sundhed på jobbet.
- De fysisk inaktive har i gennemsnit 3-7 sygedage mere end de fysisk aktive.
- Der er hvert år 3,1 mio. ekstra fraværsdage fra arbejdet blandt de fysisk inaktive.
- Fedme er hvert år skyld i 1,8 mio. sygedage.
- Hver dag er 35.000 mennesker sygemeldt pga. stress.
- Sygefravær skønnes at koste danske virksomheder 23 mia. kr. om året.
- 70% af alle sygdomme fra 2020 vil skyldes uhensigtsmæssig livsstil.
- Bedre fysisk form reducerer sygefraværet.
- Bedre fysisk form øger effektiviteten.
- Bedre fysisk form gør medarbejderne gladere og mindre stressede.